Vores teoretiske fundament er bredt og kombineres i vores praksis med en stor erfaring og et solidt fokus på at omsætte vores teoretiske viden i konkrete forslag til forbedringer i skolen.
Man kan se vores teoretiske ståsted som eklektisk. Vi står på en solid forskningsinformeret viden, som er bred, og som vi bevidst plukker i for at omsætte den i brugbare anvisninger på løsninger ude på skolerne. Samtidig kombinerer vi vores viden med egen erfaring og feedback fra forløb på skoler og i kommuner, hvor vi har virket.
Vi står især på en socialkonstruktivistisk tilgang til erkendelsesteori, fx konkretiseret af Gitte Haslebo. I forhold til konkret skoleudvikling har vi iværet inspireret af flere, men her vil især trække DuFour, Marzano, Hargreaves og Fullan frem. De peger på vigtigheden af at opbygge stærke professionelle læringsfællesskaber for medarbejdere og ledere på skolerne.
Vi har naturligvis også indtænkt John Hattie som naturlig reference, når det drejer sig om, hvad der især ser ud til at virke i forhold til elevernes udbytet af læringen, ligesom vi især har været meget inspirerede af James Nottingham, når det drejer sig om, hvordan man giver hensigtsmæssig feedback.
Viviane Robinson er dernæst ikke til at komme uden om i diskussionen om udvikling af folkeskolen, og hun har været vores forbillede i forhold til synet på prioritering af indsatser på skolen og nødvendigheden af at tale om forbedringer i stedet for forandringer. Hun taler desuden om nødvendigheden af læringsåbnende samtaler, hvor fx tillige Malene Ringvad giver en god indføring i, hvordan man kan tale om faglig ledelse. Her spiller iøvrigt også Helle Bjerg en betydelig rolle i forhold til defineringen af pædagogisk ledelse i bl.a. serien "Viden om.." fra Danmarks Evalueringsinstitut.
I forhold til datainformeret ledelse af elevers læring, trækker vi på mange referencer, men bl.a. Datnow giver god inspiration sammen med fx en udgivelse i "Viden om..." serien: Skoleudvikling med data.
Når det drejer som et konkret børnesyn, er vi især inspirerede af den psykologiske teoris, som er formuleret af Ross W. Greene og Bo Hejlskov Elvén, som arbejder ud fra et grundprincip om at ”Børn gør det godt, hvis de kan.”
Ross W. Greene understreger vigtigheden af at finde ud af, hvilke kompetencer barnet mangler eller ikke har udviklet i tilstrækkelig grad – og så lære ham/hende at tackle udfordringer ved at hjælpe med at udvikle kompetencerne. Desuden er han fokuseret på, hvordan man skaber en opdragelse/"en skole" uden skældud.
Bo Hejlskov Elvén er i særlig grad optaget af at forhindre og forebygge konflikter ved at give barnet selvkontrol og mindske krav og forventninger. Der skal altid være en udvej for barnet, og så handler det om at arbejde ud fra en respekt for de mennesker, man arbejder med. Bo Hejlskov Elvéns metode kaldes Low Arousal.
I forhold til skoleudvikling og skolers arbejde med at skabe fællesskaber trækker vi især på bl.a. Louise Klinges teori om professionel relationskompetence og Gro Emmertsen Lund forskning om eksklusionsspiralen og teori om " fra fravær til fællesskab". Desuden anser vi mobbeforsker Helle Rabøll Hansen som en, der ikke er til at komme uden om i debatten om børns trivsel.
Som konkret redskab til at arbejde med et resourceorienteret børnesyn kan vi fx pege på Signs of Safety. Det er en metode, der skaber samarbejde mellem skolen og familierne om en løsning der skaber trivsel for barnet, og som er udviklet af Andrew Turnell og af Steve Edwards.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
