Udgivelser

Udgivelser

Styrk den psykologiske tryghed på arbejdspladsen med professionelle kollegiale samtaler. Opdag, hvordan samtaler kan forvandle forandringer til bæredygtige løsninger og engagere medarbejderne i udviklingen af kerneopgaven.

Det er vigtigt at have medarbejderne med, når der skal ske ændringer i organisationen. Med en implementeringsmodel kan du styrke medarbejdernes engagement i forandringerne og få et overblik over deres kompetencer i forhold til de nye tiltag.


Skoleledelse i praksis giver inspiration til, hvordan man kan komme godt i gang med jobbet som skoleleder og henvender sig til både nye og kommende skoleledere. Bogens fokus er rettet mod, hvordan man kan finde ledelsesrum og ledelseskraft, så man trives i rollen som skoleleder, og samtidig får taget hånd om den vigtige opgave, det er at stå i front for en skoles pædagogiske udvikling.

Bog anbefaling 

Gitte Moltzen har læst og anbefalet bogen "Professionelle læringssamarbejder"

Med Henriette Duch som redaktør har Dafolo udgivet en meget spændende antologi om professionelle læringsfællesskaber i serien ”Unge i udvikling”.


Teksterne i antologien kan læses for sig, og er alle særdeles interessante, inspirerende og læseværdige. De er desuden alle lettilgængelige, baserer sig på både international og national viden, ligesom der refereres til et hav af såvel danske som internationale teoretikere og forskningsresultater. Det vil føre for vidt at nævne dem alle her, men blandt andet Hargreaves, DuFour, Fullan, Stoll, Schön, Marzano og McLaughlin er iblandt dem.

Antologien er utrolig bred og favner mange forskellige aspekter i forhold til begrebet professionelle læringsfællesskaber. Det understreges blandt andet, at man ikke skal se professionelle læringsfællesskaber som et færdigt koncept, som man direkte kan importere og kopiere. Det handler i stedet om en bredere anlagt kulturforandring og kapacitetsopbygning over tid.